Potentiale

Kombinationen af perspektiverne nyt perspektiv og anerkendende tilgang kalder vi potentiale. Potentiale skal ses i forlængelse af feltet Kompetenceudvikling, hvor kompetence jo grundlæggende defineres som et potentiale til at handle, møde udfordringer og løse problemer i en foranderlig verden. Dette potentiale er særligt væsentligt i relation til ”at se sig selv ude i verden.”

I de observerede cases er der gode eksempler på, at dette fokus på potentiale eksisterer hos de professionelle i de folkeoplysende forløb: 

Det er et vejlednings- og afklaringselement, man tager med herfra: Man ved, hvad man vil eller har en formod- ning om, hvad der er godt for én.

Mange af vores aktiviteter foregår ikke her i huset, det er ude omkring, så man skal ud og være i spil, med andre borgere i samfundet.

 

Man tager et netværk med herfra: Man får nogle venner her og bliver del af et netværk.

 

Arbejdsmarkedspolitikken kører jo meget på at vurdere, om tilbuddet har en effekt i forhold til det ordinære arbejdsmarked. Alle vores projekter har en effekt i forhold til det ordinære arbejdsmarked, det er bare ikke slutproduktet. For os (ledere/lærere) er slutproduktet egentlig, at vi leverer videre til noget andet f.eks. praktik, anden aktivering, behandling, løntilskud, uddannelse eller ordinært arbejde.

Vejledning foregår på den måde, at vi er der ude mini- mum hver fjerde uge til en opfølgning på forløbet, og så handler det jo om at finde ud af, hvad er ideen med det her: er det en arbejdsprøvning, er vi på vej mod fleksjob, pension, - eller hvor er vi på vej hen?

Eksemplerne her kan også ses som en delvis udmønt- ning af motivations rettetheden: vis mig, hvad jeg kan blive. Eksemplerne viser, at det folkeoplysende arbejde tager kontakt og samarbejder med institutioner, virk- somheder og organisationer udenfor skolen, og at der arbejdes på at opbygge netværk, som deltagerne kan tage med sig videre i livet.