Modtagelsen

"Modtagelsen" skal ikke forstås som noget, der er afgrænset tidsmæssigt til den første periode på forløbet. "Modtagelsen" eller "mødet" er så at sige noget, der sker hver dag og strækker sig over hele perioden fra start til slut på forløbet. Det er væsentligt først og fremmest at se den nyankomne som en ressource for fællesskabet, og ikke blot som en mennesk, der skal socialiseres ind i de herskende tankesæt og mønstre, dvs. skal lære at føje sig under de gældende normer.

<--break->I forhold til den særlige målgruppe for de undersøgte forløb bliver mødet under mottoet: ”Jeg må være den, jeg er” overordentligt vigtigt. Samtidig også lidt paradoksalt i et læringsperspektiv.  Læringsmotivation bygger typisk på, at motivationen ligger i en disharmoni, en spænding, en kløft: mellem det individet kommer med, har med i ”bagagen” af livserfaringer (”biografi”) og den opgave, de krav og udfordringer, som individet står konfronteret over for. Læringsmotivationen består i, at ”vaner virker ikke”: når individet gør, som det plejer at gøre, er resultatet ikke tilfredsstillende for personen selv. Gennem læring kan individet overskride kløften og reducere spændingen og føle større harmoni.

Det professionelle personale har altså til opgave at bevare en hårfin balance: både at respektere individet, som det er ved at give tryghed og anerkendelse, men samtidig hjælpe individet med at ”bære” konflikten, og holde den ved lige, og udfordre individet til at lære at overskride kløften. Så på en måde er det alligevel – i det lange løb – ikke ok, at individet bliver ved med at være den det er! Dette er indbegrebet af den genoprettende transformative læreproces.

I det empiriske materiale ser vi eksempler på, hvordan de folkeoplysende miljøer møder alle disse motivationelle udfordringer. I det første møde mellem deltager og forløbet er det især den første motivationelle rettethed - den selvhenførende rettethed - og skolens forholden sig til den, der er den fremtrædende. Det empiriske materiale viser, at deltagerne grundlæggende oplever, at ”jeg må være den, jeg er”. Også resilience teori og -forskning kaster lys over ”mødet”. Det folkeoplysende forløb og ”mødet” har mulighed for at blive en ”vendepunkts erfaring” (turning points experience), dvs. et afgørende brud med, at det tidligere belastende miljø klæber sig til individet og fortsætter med at præge individets løbebane.